Marienborg |
Billedet viser hovedbygningen, før den blev revet ned p.gr.a. økonomiske problemer.
|
|
cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc |
Marienborg Nygård |
||||
??-1668 | Godset er krongods, delvis gammelt kirkegods. 1625 havde herredsfoged for Vester herred Mads Lauridsen fået lov til at opholde sig på Nygård, og han var her også 1633. |
|
||
1668-1673 | I 1668 gav Frederik III Søgård og 3 bøndergårde i Hovedskov, bl.a. gården Nygård, som belønning til ritmester Jacob Nielsen Danefer for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til København. Han beholdt kun stedet kort tid. | |||
1673-1769 |
Kronen ejer atter hele
området, men
forskellige
amtmænd over Møn
residerede af og til på
Nygård.
|
1685-1697 | Det var Samuel Christoph von Plessen ( † 1704), der i 1685 var blevet amtmand på Møn, som opførte og indrettede en hovedbygning, der skulle fungere som embedsbolig. Plessen anvendte bl.a. sten fra Steges bymur til byggeriet. Han blev dansk Gardergeneralløjtnant 1689 og var samtidig amtmand på Møn (hvor garden lå). Da han blev fældet i 1697, anklaget og arresteret for groft underslæb, blev boligen helt eller delvist nedrevet. | |
1703-1728 | I Caspar Gottlob Moltkes, der var amtmand 1703-28, istandsatte ejendommen og opførte en ny hovedbygning i 1707. | |||
1737-1747 | Bygningerne blev overladt til hofmarskal Adam Gottlob Moltkes, som tog sig betalt (6000 rdl.), da han overlod dem til næste amtmand . | |||
1747-1769 | Amtmand Frederik Christian von Møsting pungede ud til hofsnogen, men fik pengene retur af staten 1769, da staten ville lade godset ved Nygård indgå i udsalget af krongods på Møns Land. | |||
1769-1772 | Kronen delte 1769 sit mønske gods op i 5 lodder, som man solgte på en auktion i Stege. En af lodderne var Nygård. De øvrige lodder var Ålebækgård, Nordfeldt, Klintholm og Liselund. Nygård med 71 tdr. hartkorn (hovedgården) med et tilliggende af bøndergods på 294 tdr. hartkorn blev 19. september 1769 købt af bønderne for 47.050 rdl. Da de ikke kunne stille tilstrækkelig med kaution blev gården dagen eftersolgt til anden side. | |||
Det var en regimentskvartermester Fleischer fra Næstved, som købte Nygård for 40.550 rdl. Fleischers bud lå 6.500 rdl. under bøndernes bud, men han kunne stille kaution. | ||||
1772-1776 | Fleischers bagmand var godsspekulanten kammerherre Magnus Blach Beringskiold (1721-1804), som blev medejer og 1772 overtog godset alene og navngav gården Marienborg efter sin kone Marie (Maren) Kirstine von Cappelen (eller von Poppelen). Hans sønner kammerherre og oberst Thomas til Sparresholm († 1806, g.m. komtesse Louise Sofie Wedel Jarlsbjerg) og kammerherre Detlef de Beringschiold til Rønnebæksholm fik begge adelspatent 1783 med navnet Wedelsparre. Slægten uddøde med Thomas' søn Magnus Frederik Wedelsparre 1839. Man købte i øvrigt ikke kun Marienborg, men også 6 kirker og en del strøgods, så hele Beringskiolds købesum endte med at være 83.000 rdl. Beringskiold har et dårligt ry for at være bondeplager. Han blev endda sat fra besiddelsen af Struensee, men ved dennes fald 1772 fik han det hele tilbage. |
|
||
1776-1781 | Beringskjold solgte alt godset videre i 1776 til den nederlandske ministerresident Charles Francois Bosc de la Calmette. Prisen var nu 102.000 rdl. Han kaldte stedet Calmettenborg. | |||
1781-1803 | Charles' søn dansk amtmand Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette (1752-1803) overtog efter faderens død i 1781. Han købte (og opførte) Liselund, som han opkaldte efter sin hustru Anne Elisabeth Iselin. | |||
1803-1821 | Deres søn Charles Reinhard Bosc De La Calmette arvede, men døde ung 1820. Hans dødsbo solgte godset ved offentligt salg 1821. | |||
1821-1888 | Køberen var senere hofjægermester Peter Adolph Tutein, som beholdt godset til sin død 1885. 1874 købte han for 130.000 rdl. den tørlagte Kostervig (ca. 250 ha). Marienborgs hovedbygning blev opført i 1853-54 med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt V. Th. Walther. Hans dødsbo ejede godset frem til salget. | |||
1888-1948 | Køber var hofjægermester Hemming Vilhelm greve Moltke, som døde 1927.1893 nedrev han den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning. En brand ødelagde flere bygninger i 1908. Hans enke Clara Schnack overtog godset og drev det længe. Hun overlod det 1948 til sin sønnesøn. | |||
1948-1984 | Det var Peter Christian Frederik Gustav greve Moltke, der overtog godset. Han var ugift, så ved hans død var arvingen en niece. | |||
1984- | Arvingen var Birgitte Anna Caroline Hansdatter kometesse Moltke gift Natorp. I forbindelse med arveskiftet blev hovedbygningen revet ned, dels fordit en renovering efter mange års forfald ville være meget kostbar, dels høje arveafgifter, der skulde erlægges ved generationsskiftet. Nedrivningen fandt sted 1984. Forfatteren Elsa Gress, som er begravet ved Damsholte Kirke, boede fra 1972 i skovriderboligen i et hjørne af Marienborgs park og kæmpede forgæves mod nedrivningen. Godsejeren bor i dag i forvalterboligen. |
Selv om hovedbygningen er pist borte, er den flotte portal ind til godset fra landevejen bevaret. Billedet herunder viser avlsgården. |